Enhver introduktion til en krævende aktivitet kræver en investering. Inden for fotografering er det kameraet og objektiverne. Netop på dette område har de sidste 10 år medført en enorm udvikling. Efter at de mest innovative virksomheder fra 70'erne forsvandt fra markedet, stagnerede udviklingen. Spejlreflekskameraet var det ambitiøse fotografs værktøj. Men i nogle år har alle de store producenter satset på spejlløse systemer. Derfor er det vigtigt at informere sig godt, før man køber et kamera, ellers vil man senere fortryde mange fejlinvesteringer.
Grundlæggende fejl ved køb af kamera
Mange fotografer skynder sig at købe et nyt kamera, så snart det kommer på markedet. Begejstringen for ny teknologi gør dem blinde for dens ulemper. Ny teknologi kan nemlig stadig indeholde fejl, som først opdages, når teknologien bruges ofte. Derfor er det altid en god idé at vente på den første eller endda den anden firmwareopdatering. Denne regel har allerede sparet mig for adskillige tilbagekaldelser, fordi der blev opdaget kvalitetsmangler i mekanikken.
Myten om det uprofessionelle APS-C-kamera.
Netop Nikon D300, D300S og D500 er professionelle kameraer, som især var meget populære blandt sports- og naturfotografer. Den mindre sensor giver en smallere billedvinkel. Derfor giver et 200 mm objektiv det samme billedudsnit som 300 mm i fuldformat. Fuldformatobjektiver kan bruges på APS-C-kameraer, hvor objektivernes kantforvrængning og kantuskarphed næsten helt forsvinder, fordi APS-C-kameraer kun bruger fuldformatobjektivernes sweet spots. Omvendt kan APS-C-objektiver ikke bruges uden begrænsninger på fuldformat-kameraer. På mange fuldformat-kameraer fører APS-C-objektiver til grimme vignetteringer. Nikon D810 var det første fuldformat-kamera, der kunne bruge APS-C-objektiver i crop-tilstand. At APS-C-kameraer er uprofessionelle, hører til i myternes rige. Professionelle kameraer adskiller sig primært ved betjeningselementerne på kamerahuset. Den professionelle fotograf kan ikke bruge lang tid på at rode rundt i kameraets menuer for at indstille sit kamera, han skal levere.
Optisk søger, elektronisk søger.
Det spejlløse kamera er født af nødvendighed. Efter overtagelsen af de to innovationsdrivere fra 70'erne, Minolta Konica, af Sony var man med det nye ledelse lidt på afveje. Med Sony A30 kom det første DSLR-kamera med halvgennemskinneligt spejl. Dette koncept slog ikke rigtig an. Det spejlløse kamera var således den logiske konklusion på denne udvikling.
Den optiske søger på et spejlreflekskamera er kendetegnet ved sin karakteristiske lyd, når spejlet klappes op. Når spejlet klappes op, mister man kortvarigt synet af motivet. Denne sorte periode varer dog ikke så længe som ved den elektroniske søger, fordi den mekaniske lukker ikke først skal lukkes for at tage billedet.
På lang sigt vil ingen producenter længere bringe spejlreflekskameraer på markedet!
Konceptet med spejlløse kameraer giver også ingeniørerne hos kameraproducenterne fordele. Derfor vil der ikke komme nye spejlreflekskameraer på markedet i de kommende år. Ved at fjerne spejlhuset kommer man 12 mm tættere på sensoren, hvilket også har indflydelse på konstruktionen af objektiverne. Brydningsindekset for de optiske glas har dermed ikke længere så stor indflydelse på billedkvaliteten. Den enorme forbedring af skarpheden og reduktionen af farvefejl skyldes netop disse 12 mm, fordi linserne kan beregnes anderledes. Nærheden til sensoren gør spredningskredsene mindre, hvilket naturligvis påvirker skarpheden. Netop denne udvikling er vigtig at tage i betragtning, når man køber et kamera.
Udsigter for fremtiden
I øjeblikket er det global shutter-sensorer, der er på alles læber. Disse sensorer er dog ikke nye, men har længe været i brug i industrien. Nikon D60, Nikon D40 og Nikon 40x var de første kameraer inden for fotografering, der indeholdt disse sensorer. Fordelene ved disse sensorer kommer dog kun til udtryk ved elektronisk lukker, da dette eliminerer blitzsynkroniseringstiden. Dette har naturligvis også fordele ved fotografering med blitz. Men det har også ulemper, da sensorerne er dyrere end rolling-shutter-sensorer og desuden har et mindre dynamisk område. Denne teknik vil derfor kun forblive en niche.
Men Nikon har et nyt koncept, der vil blive en trend. Med Nikon Z9 og Z8 er der allerede to kameraer på markedet, der helt undgår spjældlukker. Ellers indeholder disse kameraer kun et sensorskjold, der skal beskytte sensoren mod forurening. Den mekaniske lukker er en sliddel, der kan forkorte kameraets levetid. Udskiftning af den mekaniske lukker, der er designet til 100.000 udløsninger, kan tage flere uger. I Professional Service udskiftes den inden for en dag.
1. Grundlæggende forskel
- DSLR (Digital Single Lens Reflex)
- Klassisk kamerasystem med svingbar spejl.
- Optisk søger (OVF): Du ser motivet direkte gennem objektivet uden elektronisk forsinkelse.
- Meget velafprøvet, stort udvalg af objektiver, især på brugtmarkedet.
- DSLM (Digital Single Lens Mirrorless)
- Spejlløst system: Intet spejl, men elektronisk søger (EVF) eller kun skærm.
- Mere moderne, kompakt, ofte lettere.
- Tilbyder nye funktioner som Eye-AF, live-histogram, lydløs udløser.
2. Oversigt over fordele og ulemper
DSLR – fordele
- Optisk søger, ideel i stærkt sollys
- Lang batterilevetid (ingen strømforbrug fra EVF)
- Stort udvalg af objektiver, især brugte, som ofte er billige
- Robust konstruktion, gennemprøvet og holdbar
DSLR – Ulemper
- Større og tungere
- Teknologi, der gradvist udgår – næsten ingen nye modeller
- Ingen live-preview i søgeren (histogram, eksponering osv. kun synlig efter fotoet)
- Autofokus i live-view er oftest langsommere end hos DSLM
DSLM – fordele
- Kompakt, let og teknisk opdateret
- Elektronisk søger viser eksponering, hvidbalance og effekter i realtid
- Moderne autofokussystemer (øjensporing, ansigtsgenkendelse, dyre-AF)
- Høj serieoptagelseshastighed, ofte lydløs udløser
- Fremtidssikret – nye udviklinger koncentrerer sig om spejlløse
DSLM – ulemper
- Kortere batterilevetid (på grund af EVF og skærm)
- EVF kan let forsinkes ved hurtige bevægelser eller svagt lys
- Objektiver til nye DSLM-systemer er ofte dyrere, mindre udvalg på brugtmarkedet
- Nogle fotografer finder EVF mere »unaturlig« end en optisk søger
3. Hvilket kamera passer til hvem?
- DSLR er en god løsning, hvis ...
- du vil starte med et billigere kamera (købe brugt).
- du lægger stor vægt på en optisk søger.
- lang batterilevetid er vigtig for dig (f.eks. rejser, naturfotografering).
- du primært vil arbejde med etablerede systemer (Canon EF, Nikon F).
- DSLM er en god løsning, hvis ...
- du vil bruge moderne teknologi som øjen-AF, live-histogram og 4K-video.
- vægt og størrelse spiller en rolle (rejser, reportage).
- du vil investere i fremtiden inden for fotografering.
- du gerne vil eksperimentere med nye funktioner (f.eks. fokus-peaking, elektroniske lukkere).
4. Anbefalinger til begyndere
DSLR-begyndere (brugtmarkedet er værd at overveje)
- Canon EOS 80D / 90D → Allrounder med god billedkvalitet og robust hus.
- Nikon D500 → Stærk billedkvalitet, hurtig autofokus.
- Nikon D810 / Canon 6D (fuldformat) → Start i fuldformat, attraktiv pris på brugte modeller.
DSLM-begyndere (aktuelle systemer)
- Sony Alpha 6400 → Kompakt, fremragende autofokus, APS-C.
- Canon EOS R10 (APS-C) / R8 (fuldformat) → Moderne indgang til Canon R-systemet.
- Fujifilm X-T30 II → APS-C med retro-design, meget gode JPEG-filer direkte fra kameraet.
- Nikon Z5 (fuldformat) → Prisvenligt fuldformat med stabil ydeevne.
- Nikon Z50 II (APS-C) → en alsidig allrounder til foto og video.
- Nikon ZR → et kompakt, videoorienteret fuldformat-filmkamera.
5. Konklusion
- Hvis du ønsker en billig og klassisk start, er DSLR et stærkt og prisbilligt værktøj. Især på brugtmarkedet er topkameraer med højkvalitetslinser overkommelige.
- Hvis du tænker langsigtet og vil bruge moderne teknologi, bør du gå direkte efter en DSLM. De er mere kompakte, fremtidssikre og teknisk set nu overlegne i forhold til DSLR'er.
Det er derfor værd at informere sig grundigt. Man kan også leje forskellige kameraer med tilhørende objektiver i en weekend. Jeg selv startede med en Konica i 35 mm-format, men har samtidig arbejdet med Hasselblad i mellemformat og Sinar i storformat. Efter at Konica fusionerede med Minolta, skiftede jeg til Nikon.
